Om Onboarding 2 Denmark
Bag Onboarding 2 Denmark står jeg, Annette Juel Baunsgaard sammen med udvalgte samarbejdspartnere.
Det handler om at hjælpe andre godt på vej og kende retningen!
Det startede med en tur rundt om Jorden med rygsæk i 8 måneder tilbage i 1990/1991 som 18 årig. Så vidste jeg at det var det interkulturelle og arbejdet med internationale profiler der gav mening og energi i det her liv.
Før jeg startede Onboarding 2 Denmark den 1. januar 2019, har jeg arbejdet med onboarding af udenlandske medarbejdere gennem 11 år på DTU i Koncern HR’s International Faculty Services.
Før DTU har jeg arbejdet med udenlandske medarbejdere på Copenhagen Business School (CBS), Niro A/S og Rytmisk Musikkonservatorium.
Jeg er Systemisk Coach certificeret fra Attractor/Rambøll, nu Mannaz A/S, i november 2015.
Jeg er PAPI certificeret gennem CUBIKS, nu Talogy, i december 2017 og bruger den test i et ansættelsesforløb.
Jeg bruger værktøjerne i systemisk coaching dagligt. Gennem mit arbejde som international HR konsulent har jeg coachet udenlandske medarbejdere og medfølgende ægtefæller. På samme måde bruger jeg systemisk coaching i mine forventningsafstemmende samtaler med udenlandske medarbejdere, inden de kommer til Danmark.
Læs mere om min uddannelsesmæssige og faglige baggrund på LinkedIn
Netværk er en stor del af mit liv. Netværk giver energi, åbner nye døre og styrker nysgerrigheden på at lære andre mennesker og andre virksomheder at kende.
Onboarding 2 Denmark er medlem af:
- Lyngby Boldklub Erhvervsnetværk
- Rikke Hertz’ MasterClass netværk og Lederuddannelsesnetværk
- Lyngby International Rotary Club (LIRC)
- Dansk Industri – Rådgiverne
Timeprisen i Onboarding 2 Denmark for virksomheder er kr. 800 ekskl. moms, men kontakt mig for at få tilbud på en konkret opgave, da prisen afhænger af opgavens art og dermed forventet tidsforbrug.
– Peter Lang